![]() |
||||||||
Fakta om frivilligt arbejde Få svar på spørgsmål om frivilligt arbejde (FAQ) Frivillighedsundersøgelsen Temaer i det frivillige arbejde Projekter og analyser Litteratur Vejviser til frivillige organisationer Nyttige links
Redegørelse for § 18Socialministeriet følger udviklingen i § 18-samarbejdet og udgiver hvert år en rede-gørelse herom. Du kan læse mere detaljeret om sigtet med redegørelserne i § 18-vejledningens afsnit III, kapitel 36. Her kan du se de årlige redegørelser for § 18-samarbejdet. Hvor meget har din kommune modtaget i §18 bloktilskud?Servicelovens § 18 forpligter landets kommuner til hvert år at afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde. Som en kompensation herfor modtager kommunerne et tilskud fra staten via bloktilskuddet, som er betegnelsen for de generelle tilskud, kommunerne modtager årligt fra staten. Her kan du se, hvor meget din kommune har modtaget i § 18 bloktilskud. |
|
|||||||
§ 18 (tidl. § 115) i Lov om social serviceHer kan du finde information om og få svar på en række spørgsmål om § 18 (der inden kommunalreformen 2007 hed § 115) i Lov om social service - den lovparagraf der også kaldes "Frivillighedsloven". Nedenfor kan du læse om § 18, om vejledning til §18 og du kan få svar på en række spørgsmål om loven. Hvad er § 18 i Lov om social service?§ 18 i Lov om social service er den paragraf, hvorefter kommunerne skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger og årligt afsætte et beløb til støtte af det frivillige sociale arbejde. Som økonomisk kompensation for denne opgave har Folketinget siden loven trådte i kraft 1. juli 1998 bevilget godt og vel 130 millioner kroner hvert år til kommunerne i form af ekstra bloktilskud. Beløbet pris- og lønreguleres hvert år og Folketinget har forudsat, at kommunerne forøger deres støtte til det frivillige sociale arbejde med det fulde beløb. Se hvor meget din kommune aktuelt har modtaget i ekstra bloktilskud. Vejledning om § 18Socialministeriets vejledning til kommuner om samspil med frivillige sociale organisationer giver en uddybning af § 18 i Lov om social service og af kapitel 14 i Socialministeriets bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område. Vejledningen henvender sig til ansatte i kommunerne, der arbejder med frivilligt socialt arbejde og til andre, der beskæftiger sig med frivilligt socialt arbejde - enten som frivillige eller ansatte i frivillige organisationer og foreninger. Du finder vejledningen om § 18-samarbejdet i Afsnit III i: Vejledning om kvalitet, tilsyn, tilskud til frivillige sociale organisationer mv. (Vejledning nr. 7 til serviceloven) - VEJ nr. 98 af 05/12/2006. Spørgsmål og svar om § 18Socialministeriet har udarbejdet en liste over ofte stillede spørgsmål om § 18 i Lov om Social Service - her kan du blandt andet få råd om, hvad man kan søge støtte til, hvem der kan søge og hvordan det foregår. Du finder listen på ministeriets hjemmeside. RådgivningPå Center for frivilligt socialt arbejde besvarer vi også spørgsmål om § 18 og om samarbejde mellem frivillige og offentlige organisationer - læs eller download evt. vores rådgivningsartikler. Har du spørgsmål om § 18-samarbejdet og samarbejdet mellem frivillige organisationer og det offentlige, eller ønsker du råd og vejledning om dette tema, er du velkommen til kontakte os. |
LitteraturoversigtVi har udarbejdet en udvidet litteraturliste om emnet: Frivilligt-offentligt samarbejde - herunder om § 18-samarbejdet. Denne liste giver et godt overblik over udgivelser, foldere, pjecer, initiativer mm. på området over de seneste 10-15 år. Download listen neden for.
Mere inspirationDu kan finde gode råd om nogle af de for-skellige emner vi rådgiver om i vores temaer, artikler og pjecer - ligesom du kan få inspi-ration til dit frivillige arbejde i de hæfter, bøger, rapporter med mere som vi har udgivet. Find inspiration under publikationer. |
|||||||
