Flotte karakterer til Uddannelsespuljen

Uddannelsespuljen til uddannelsesaktiviteter indenfor den frivillige sociale verden, som administreres af Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA), har netop været igennem en evaluering. Det overordnede billede er, at de frivillige og ansatte, der har deltaget i de mange forskellige aktiviteter er særdeles tilfredse med både indhold, undervisere, udbytte mv.

Af Hans Stavnsager, freelance-journalist

Siden 1998 har organisationer, foreninger, grupper osv. indenfor det frivillige sociale arbejde kunnet få støtte til forskellige former for uddannelse fra Uddannelsespuljen. Puljen er finansieret af midler fra Satspuljen, og bevillingen gælder typisk en fireårsperiode – aktuelt perioden fra 2008-2011. I forbindelse med bevillingen af den indeværende periode blev det bl.a. besluttet, at man især skulle sætte fokus på frivillige og ansatte, der har funktioner indenfor det brugerrettede arbejde eller i støttefunktioner i forhold til dette. Samtidig skete der en mindre opprioritering af tilbud målrettet de led i organisationerne, der arbejder med kompetenceudvikling internt og på tværs af organisationerne.

I hvert af de fire år er der blevet bevilget godt 9 mio. kr. til aktiviteterne, og med en samlet bevilling på mere end 35 mio. kr. over de fire år er det selvsagt vigtigt at følge med i, om brugerne er tilfredse med den måde, som midlerne anvendes på. Derfor har man besluttet at gennemføre en ekstern evaluering af puljens aktiviteterne. Det er NIRAS konsulenterne, der foretager evalueringerne og på baggrund af aktiviteterne i 2009 foreligger der nu er en midtvejsevaluering og det er den, der sammen med centerets egen årsrapport danner grundlag for denne artikel.

Tre støtteformer

Overordnet er Uddannelsespuljen delt op i tre støtteformer. Støtteform A giver økonomisk støtte til organisationernes egne uddannelsesaktiviteter, og her er der bevilget ca. 4,2 mio. kr. om året. Støtteform B tilbyder åbne kurser og netværk til frivillige og ansatte indenfor det frivillige sociale arbejde. Kurserne organiseres af CFSA, og til dette område er der afsat 4,36 mio. kr. pr. år. Endelig tilbyder støtteform C rådgivning, konsulentbistand og læringsaktiviteter til de kompetenceudviklende led i organisationerne. Denne støtteform er omfangsmæssigt klart den mindste med et årligt budget på godt en halv mio. kr.

Alle tre støtteformer er indgået i midtvejsevalueringen og for at få så fuldstændigt et billede som muligt, er der blevet anvendt forskellige redskaber – bl.a. spørgeskemaer til deltagere og organisationer, telefoninterviews, statistikker over deltagersammensætning osv.

Støtte til kursusaktiviteter i frivillige sociale organisationer

I 2009 var der til støtteform A, i alt 197 ansøgninger, der samlet søgte om tilskud på mere end 15 mio. kr. Da der som nævnt kun er afsat godt 4 mio. kr., var det langt fra alle ansøgninger, der kunne imødekommes. 90 ansøgere fik således afslag, mens de 107, der modtog tilskud, i mange tilfælde kun fik en del af det ansøgte beløb.

Køn og alder

Når man ser på deltagerne, bekræftes det velkendte billede af, at langt de fleste frivillige hos de frivillige sociale organisationer er kvinder. Hele 83 pct. af deltagerne på kurserne har været kvinder, og tilsvarende er der også en betydelig overvægt af deltagere i de lidt ældre aldersgrupper. Næsten 2/3 af deltagerne er således over 50 år. Optællingen viser også, at ca. 80 pct. af deltagerne fungerer som frivillige i deres organisation.

Undervisere

Nøglen til et succesfuldt kursus ligger ikke mindst hos den valgte underviser, og her er det interessant at konstatere, at arrangørerne i mere end 2/3 af tilfældene har valgt eksterne undervisere, der hverken kommer fra deres egen eller en anden frivillig social organisation. Her kunne man frygte, at det ville gøre det vanskeligere for underviseren at koble teorien med den konkrete virkelighed, som de frivillige oplever i deres egen organisation.

Men når man ser på svarene fra deltagerne, er der imidlertid ikke noget, der tyder på, at det er noget stort problem. 97 pct. af deltagerne siger således, at underviserens faglige niveau var godt eller særdeles godt, og den samme procentdel svarer, at underviseren generelt var god eller særdeles god til at inddrage deltagerne i forløbet. Den generelle tilfredshed var derfor også særdeles høj, idet 96 pct. siger, at de var tilfredse eller særdeles tilfredse med undervisningen.

Teori og praksis

Netop vigtigheden af koblingen mellem teori og praksis er en af de pointer, som evalueringen fremhæver. Man skriver således, at ”det er centralt, at kurserne fremadrettet fastholder fokus på koblingen mellem teori og praksis, eftersom kursusdeltagerne herigennem får perspektiveret de erfaringer, som de allerede har gjort sig, og skabt større bevidsthed om, hvad der virker og ikke virker indenfor et givent område i det frivillige sociale arbejde.”

Socialt og fagligt netværk

Ud over den faglige viden, som deltagerne har fået på kurserne, oplever et stort flertal også, at deltagelsen har givet dem et bedre socialt sammenhold med andre frivillige i deres organisation. Til gengæld er vurderingen af, at kurset har været med til at opbygge et stærkere fagligt netværk mellem deltagerne, ikke helt så markant. Det tyder på, at organisationerne med fordel kan overveje, hvordan det sociale netværk, der skabes på kurserne, mere direkte kan følges op og udmøntes i faglige netværk i det daglige arbejde i organisationerne bagefter.

Aktiviteter udbudt af CFSA

Støtteform B omhandler en række forskellige kursusaktiviteter udbudt af CFSA. De er åbne for alle frivillige og ansatte indenfor den frivillige sociale sektor, og de markedsføres bl.a. gennem halvårlige kursuskataloger og på CFSA’s hjemmeside www.frivillighed.dk. I 2009 blev kurserne samlet under fem temaer: Personlig udvikling og refleksion, rådgivning og faglig baggrundsviden, samtale, kommunikation og konflikthåndtering, roller og etik samt støtte, koordinering og ledelse i frivilligt socialt arbejde.

Deltagersammensætning

I alt deltog 1.020 personer i kurserne i 2009, og det er deltagere fra frivilligcentre, selvhjælpsprojekter og humanitære eller kirkelige foreninger, der vejer tungest. Tilsvarende organisationernes egne kurser er der også her en betydelig overvægt at kvinder med mere end 80 pct. af deltagerne, men til gengæld er aldersspredningen noget større. Mere end halvdelen af deltagerne er således under 50 år.

Teori og praksis

Når man spørger deltagerne om fordelingen mellem teoretisk viden og eksempler fra praksis i organisationerne, svarer ca. 3/4, at den var passende. Af den sidste fjerdedel mener halvdelen, at teorien fyldte for meget, mens den anden halvdel har den modsatte opfattelse. Den fordeling er selvsagt en udfordring, der er svær for alvor at gøre noget ved for underviserne, og evalueringen anbefaler derfor, at man i fremtiden overvejer, om der kan indføres en niveaudeling under en eller anden form i forhold til nogle af kurserne.

Fagligt indhold

Til gengæld er tilfredsheden med underviserne stor, idet mere end 95 pct. af deltagerne både mener, at underviseren var god til at formidle stoffet, at det faglige niveau var højt, og at underviseren var god til at inddrage deltagerne. Alt i alt vurderede 94 pct., at kurset havde styrket deres faglige metoder og kompetencer i forhold til at rådgive og støtte de frivillige i det brugerrettede arbejde, og 95 pct. var tilfredse med kursets faglige indhold.

Netværksdannelse

En del af formålet med de kurser, som CFSA udbyder, er at give frivillige og ansatte fra forskellige organisationer mulighed for at møde hinanden og opbygge sociale og faglige netværk. 94 pct. af deltagerne oplevede, at der var god mulighed for at udveksle erfaringer med de øvrige deltagere, mens 75 pct. syntes, at kurset gav mulighed for udviklingen af faglige netværk. At en fjerdedel af deltagerne ikke oplever, at de har fået mulighed for at styrke deres faglige netværk, giver selvfølgelig grund til overvejelse i forhold til, om der kan gøres mere på dette område. Omvendt må man måske også erkende, at når deltagere fra meget forskellige organisationer mødes på det samme kursus, vil det ikke altid være relevant for dem alle at bruge kurset til faglig netværksopbygning.

Temaaftener

Ud over kurserne udbyder CFSA også en række andre aktiviteter under støtteform B. Som noget nyt lancerede man fx en række temaaftener i 2009, hvor man tog emner op, der enten ikke egnede sig til et egentligt kursus, eller som man ønskede at afprøve som et fremtidigt kursusemne.

I alt blev det udbudt 17 temaaftener, og af dem blev de 13 gennemført med et samlet deltagerantal på 296 personer. Også her er kvinderne i markant overtal med 84 pct., og 82 pct. af deltagerne var frivillige i organisationerne.

Vurderingerne af temaaftenerne har været noget mere forbeholdne sammenlignet med deltagernes vurdering af kurserne. Når man spørger til temaaftenen som helhed, synes knap halvdelen, at den forløb perfekt eller godt, mens halvdelen svarer jævnt eller dårligt. Der er derfor ingen tvivl om, at temaaftenerne er et koncept, som der skal arbejdes mere med for at sikre en deltagertilfredshed på linje med kurserne.

Lokale netværk

Et andet område, som støttes under støtteform B, er forskellige lokale netværk. Netværkene skal have minimum 15 deltagere fordelt på minimum 3 foreninger, og i 2009 fik følgende netværk støtte:

• Netværk for selvhjælpsudbydere.
• Netværk for etniske minoritetsforeninger.
• Netværk for etniske minoritetsforeninger i Verdenskulturcentrets mentorprojekt.
• Netværk for brugerorganisationer.

Lokale kurser

Endelig er der også mulighed for at ”dublere” de kurser, som CFSA udbyder, under støtteform B. Hvis mindst 3 lokalforeninger går sammen, og hvis de skaffer mindst 15 deltagere, kan man således gennemføre et af kurserne lokalt. Ordningen er især målrettet udkantsområderne, og derfor prioriteres de foreninger, der ligger i disse områder. I 2009 blev der i alt dubleret 14 kurser.

Rådgivning, konsulentbistand og netværk

Under støtteform C kan CFSA bl.a. give rådgivning og konsulentbistand til organisationer indenfor det frivillige sociale arbejde i forhold til deres egne uddannelsesaktiviteter. I 2009 fik CFSA 86 henvendelser om sådanne former for støtte, og langt de fleste af disse omhandlede afgrænsede og konkrete problemer, der kunne afklares gennem en enkelt telefonsamtale – fx henvisning til relevante undervisere.

Netværk for uddannelseskonsulenter

En anden aktivitet under støtteform C er CFSA’s netværk for uddannelseskonsulenter i landsdækkende organisationer, som har kørt i en årrække. Netværket fungerer ifølge deltagerne selv godt, og det er givende både fagligt og socialt.

Kurser om uddannelse og læring

I 2009 blev der som noget nyt udbudt 6 kurser under støtteform C, som specifikt handlede om uddannelses- og læringsaktiviteter i de frivillige sociale organisationer. 2 af kurserne blev aflyst på grund af for få tilmeldinger, hvilket kan skyldes, at organisationerne ikke havde ’opdaget’ det nye tilbud endnu. 4 kurser blev gennemført med en positiv tilfredshed fra deltagerne til følge.

Uddannelseskonference

Endelig gennemførte man også i 2009 i lighed med tidligere år en uddannelseskonference. Titlen var ”Redskaber til kompetenceudvikling og læring i det frivillige sociale arbejde – trends og metoder”, og 110 personer deltog. Næsten 90 pct. af deltagerne var tilfredse eller særdeles tilfredse med konferencen, mens mindre end 5 pct. var decideret utilfredse.

Konklusion

Det samlede billede viser, at deltagerne i meget høj grad er tilfredse med de aktiviteter, der finansieres af Uddannelsespuljen – uanset om de arrangeres i organisationernes eget eller i CFSA’s regi. Der er enkelte områder, hvor der stadig er plads til forbedringer, men søgningen til aktiviteterne er stor og overstiger de midler, der er til rådighed, hvilket i sig selv beviser, at den frivillige sociale verden har taget tilbuddene til sig.